Evolutionspsykologien tager sin spæde begyndelse med Robert Trivers forælderinvesteringsteori i 1972 og har siden 1990'erne udgjort en sand revolution inden for psykologien, hvor bl.a. biologer, adfærdsgenetikere, psykologer, antropologer og samfundsforskere har stået på skuldrene af hinanden og udviklet et nyt videnskabeligt grundlag for psykologien. Mere end nogen anden tilfalder den kliniske anvendelse af evolutionspsykologien nok amerikaneren Dr. Doug Lisle.
HOMO SAPIENS OPRINDELSE
Menneskets tilblivelseshistorie er en jagtfortælling. Vi deler mere end 98% af vores DNA med chimpanser, da det kun er for omkring 6 millioner år siden at vores veje skiltes. Voldsomme tektonisk aktivitet langs den Østafrikanske Rift Vally forvandlede regnskov til savanne og vores forfædre var nødsaget til bevæge sig ned fra de beskyttende træer og tilpasse sig en ny og farefuld tilværelse på landjorden. Kampen for overlevelse var nådesløs. Hurtigere, stærkere og bedre udrustede rovdyr lurede overalt. De primater der overlevede det farlige liv på landjorden tilpassede sig gradvist til de udfordringer den nye tilværelse stillede dem overfor.
Fossilerede skeletter af hominiden Australopithecus africanus, der levede fra 3,67 til 2 millioner år siden viser denne gradvise tilpasning: Mobile håndled, horisontalt orienterede skuldre, bredere hofter og næsten oprejst gang. Disse nye fysiologiske tilpasninger til livet på landjorden skaber grundlaget for den måske største teknologiske udvikling i primaternes historie: Evnen til kaste med sten og hermed dræbe på afstand.
MENNESKETS KROP MED OGSÅ DETS PSYKE ER ET PRODUKT AF MILJØET
Over de næste millioner af år bliver evnen til at jage, samarbejde og forsvare sig i grupper udviklet og styrket gennem en lang række evolutionære tilpasninger, der kendetegner mennesket i dag. Tilpasninger er genetiske løsninger på problemer affødt af stabile forhold ved miljøet. Det kan være løsninger på udfordringer så som: Hvordan finder jeg mad? Hvilke andre arter skal jeg tage mig i agt for? Hvordan forsvarer jeg mig? Hvordan bliver jeg attraktiv overfor en partner? Hvad gør jeg for at sikre min plads i gruppen, stige i dens hierarki og sikre alliancer, venner, status og anerkendelse?
Løsningerne på disse udfordringer og uendelig mange andre kommer til udtryk som nedarvet hard- og software i mennesket. Således er det fortidens udfordringer med at skaffe kød, der gør mennesket til en eminent pelsløs langdistanceløber. Men hvad færre måske tænker over er, at det også årsagen til spædbarnets hjerteskærende gråd, der får enhver småbarnsforælder til at ile til dets assistance samt årsagen til, at nutidens spædbørn er bange for højder og slanger, selvom de absolut ingen erfaring har med nogen af delene. Mennesket er nemlig langt fra et ubeskevet blad ved fødslen, omend det er en sejlivet myte. Årsagen til dette skal vi vende tilbage til.
DU ER IKKE LIGEGLAD MED HVAD ANDRE TÆNKER OM DIG
Mennesket er et hypersocial dyr. Alene er vi sårbare og der er mange andre arter der er stærkere, hurtigere og for dens sags skyld også bedre til at holde varmen end os. Når vi står sammen er det dog en helt anden sag. Nøglen til vores uovertrufne succes som art ligger i vores evne til at samarbejde. Derfor er vi også ekstremt opmærksomme på at danne alliancer og være en del et stærkt fællesskab. Står vi alene overfor en vred løve, så har vi et alvorligt problem. Er vi derimod ti personer, der møder den bevæbnede med sten og spyd - inklusiv vores ovelegne evne til at tænke strategisk og kommunikere med hinanden - så har løven et alvorligere problem end os.
Vores altruistiske adfærd og dybtliggende endorfinudløsende glæde ved samarbejde har således haft massive overlevelsesmæssige fordele. Derfor er strategien blevet udbredet og det betyder, at der gradvist er blevet flere venlige og hjælpsomme artsfælder. Gode relationer kan betragtes som en forsikringspolice vi opdyrker og plejer gennem livet og som skal kunne indløses når det gælder. Det er også grunden til at vi er meget optaget af at opnå og flashe vores relationer til rige og succesfulde mennesker. De er nemlig er bedre forsikringspolice end dem der har mindre magt og indflydelse.
Et eksempel på vores konstante optagethed af vores relationer og deres værdi for os er følgende: Forestil dig at du i dit ansigts sved hjælper en ven med at flytte fra 4. til 5. sal for på et senere tid at opdage, at denne ven ikke har tid til at hjælpe dig den dag du har behov for assistace til at flytte. Dette er en meget alvorlig sag! Sker det flere gange, så vil det sandsynligvis komme til et brud på venskabet, da du må sande, at du har investeret i et forsikringspolice uden dækning.
Konsekvensen af vores styrke som flokdyr gør frygten for at stå uden for fælleskabet enorm. Tidligere var det at stå alene, så godt som en dødsdom. Det er årsagen til at mobning, arbejdsløshed, oplevelsen af ikke at høre til eller ikke at have nogen værdi for andre, gør så utroligt ondt. Vi responderer med angst, depression eller vrede - et kraftigt signal på lige fod med smerterne fra et brækket ben, der fortæller os, at vi er et farligt og dårligt sted og at der er behov for forandring. Historien er fyldt med tragiske eksemper på den ekstreme frustration, der opstår når vi oplever at stå uden for, som i 2018, hvor Nicolas Cruz dræbte en masse elever på sin tidligere skole fordi han følte sig som en fiasko, der stod uden for fællesskabet.
Derfor er tab af status i forhod til andre også noget af det menneskedyret frygter allermest og som tærer hårdest på vores oplevelse af selvværd og glæde. Et sjovt lille eksempel på det er at frygten for stille sig frem; i skolen, på arbejdspladsen eller når du skal holde festtalen. Faktisk indtager denne frygt i adskillige undersøgelser førstepladsen over hvad vi frygter mest. Umiddelbart svært at forstå, men når du ser det i et evolutionspsykologisk lys så er det oplagt, at offentlig tale tilbyder en potentiel mulighed for at falde igennem over for hele stenalderlandsbyen. Det potentielle tab af status og de konsekvender vi tror det kan medføre skræmmer os tydeligvis dybt. Så hvis nogen prøver at bilde dig ind at det er lige meget hvad andre tænker om dig, så tager de grueligt fejl. Mennesket er bygget til at gå op i hvad andre tænker om os. Intet er mere vigtigt!
HVAD ER DIN MARKEDSVÆRDI?
Det er dog ikke nok at andre tænker godt om dig. De skal helt tænke bedre om dig end om andre. Så tjener du en milion om året så gør det dig kun lykkeligere og bedre stillet, hvis dem omkring dig ikke tjener helt lige så meget. Og sidder du på første klasse i flyet, så er det ikke de lidt bredere sæder eller udvalget af aviser det giver dig en god følelse, der er glæden ved at sammenlige dig selv med (og blive sammenlignet med) pøblen, der sidder på monkey class og ikke har gjort det lige så godt som dig.
Naturen driver livet frem gennem samarbejde, konkurrence, udvælgelse og reproduktion. Som en konsekvens heraf sammenligner vi hele tiden vores succes med andres. Vores selvværd og selvtillid er styret af hvor godt vi klarer os sammenlignet med andre. Det er nemlig vores relative succes der afgør vores markedsværdi på den genetiske markedsplads.
Dating apps så som Tinder illustrerer nådesløst dynamikken på denne markedsplads. Med attraktive billeder, lækkert tøj, lange uddanneser, smarte jobs, dyre vaner, smukke steder samt kloge, sjove og halvfrække ord forsøger vi at imponere hinanden. Og ved at bevæge tommelfingeren til højre eller venstre afgør vi på et split sekund om det menneske vi bliver præsenteret for har en markedsværdi der matcher den vi selv mener at kunne tilbyde.
HVAD MARKEDSFØRER DU DIG SELV PÅ?
Den grundlæggende motor hos alle levende væsener er kampen for at overleve og reproducere sit DNA. Jo mere kompleks en art er jo sværere kan det dog være at se sammenhængen mellem vores adfærd og denne drivkraft.
Påfuglehannen fremviser sine imponerende halefjer og søelefant hannen viser hvor stor og stærk han er. Paradisfugle viser deres interseksuelle dansetrin frem og forsøger at impornere hunnerne med sine evner som reddebygger. Hos mennesket kommer denne skabertrang og sofistikerede imponeradfærd bl.a. til udtryk gennem kultur.
For at hjælpe os andre har kunstneren Jens Jørgen Thorsen skåret igennem finkulturelle bling bling manifestationer af denne signaladfærd og udtrykte essencen således:
Jeg maler for at få fisse.
Hvad er du go til og hvad gør du for at fremstå så attraktiv som muligt?
ARV ELLER MILJØ
Du deler 99% af din DNA med alle andre homo sapiens. Den sidste procent er din unikke sammensætning. Denne ene procent er årsagen til at vi ikke er lige høje, ikke har samme farve hår, identiske tånegle eller immunforvar. Disse forskelle mellem mennesker er imidlertid ikke kun fysiske. Denne ene procent kommer også til udtryk i vores personlighed. Nogen er udadvendte, risikovillige og åbne overfor nye oplevelser. Andre holder sig hellere for sig selv og til det de kender og bliver urolige, hvis der ikke er billeder af hotellets tag-selv-bord på den forestående ferie til Kreta.
Det ubestridelige faktum, at der er medfødte psykologiske forskelle på mennesker er aldrig gået op for psykoanalysen og indlæringsteorien, der har været de to dominerende psykologike retninger siden psykologien opstod som selvstændig videnskab i 1880'erne. Om end forskellige, så deler de ideen om, at årsagen til at du og jeg er forskellige skyldes de oplevelser vi har haft igennem livet. Er man blevet strengt opdraget, så kan det ifølge denne tankegang resultere i neurotiske symptomer, så som overdreven nærighed og har man oplevet svigt, så får man dårligt selvværd og kan ikke etablere varige relationer til andre.
Denne idé om miljøets massive indflydelse viser sig at være fuldstændig overdreven. Det ved vi bl.a. fra Minnisota Twin Studies, hvor man i 1980'erne etablerede et længdesnitsstudie af 1400 enæggede tvillinger (altså genetiske kloner), der af forskellige årsager blev adskilt ved fødslen og voksede op i helt forskellige miljøer. Man studerede nu disse tvillinger på en lang række parametre så som: IQ, personlighedstræk, færdigheder og præferencer. Helt ned til om de bedst kunne lide katte eller hunde og om de foretrak at bo på landet eller i byen. Disse studier viste til forskernes forbløffelse at tvillinerne udviste næsten identistske personlighedstræk og præferencer inden for alle de målte områder. På trods af at de var vokset op i helt forskellige og adskilte miljøer. Over de sidste 40 år er mere end 15 millioner tvillingepar blevet studeret globalt og de understøtter de første studier fra Minnesota.
Psykolog og adfærdsgentenetiker Robert Plomin udgav i 2018 bogen Blueprint, der opsamler denne revolutionerende forskning, der konkluderer at arv er langt mere afgørende for hvem du er end det miljø du er vokset op i.
DEN BESKADIGEDE BANAN
Desværre er denne viden ikke særligt udbredt. Derfor fastholder de fleste der arbejder med mennesker - hvad enten det er inden for uddannelse, arbejdsmarkedet eller terapi - forestillingen om at mennesket først og fremmest er et produkt af sit miljø. Når vi ikke er glade, udviser ringe evner inden for et område eller ikke lever op til vores egne og andres forventninger, så antager man fejlagtigt, at årsagen er uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre vi har pådraget os gennem livet. Løsningen er at komme ind til roden af disse skader og heale dem. Genoprette den bulede banan til sit perfekte udgangspunkt - før omgivelserne skadede os - så vi kan leve et liv i overensstemmelse med vores sande, smukke og autentiske kerne.
Denne myte har mange negative konsekvenser:
KORRELATION OG KAUSALITET
Det er nemt at forstå hvorfor forestillingen om den beskadigede banan er så svær at aflive. Det virker jo som almindelig sund fornuft at der må være en årsagssammenhæng mellem de oplevelser vi har haft gennem livet og hvordan vi er i dag. Ligeså fornuftigt virker det at antage, at hvis vores personlighed er opbygget gennem miljøpåvirkninger, så kan vi også ændre på den igen ved at påvirke den i en anden retning.
Her sker der en uheldig forveksling mellem korrelation og kausalitet. For det kan godt være at der er sammenfald (altså korrelation) mellem fx børn der er vokset op i hjem med uro og skilsmisse og at de i højere grad end gennemsnittet gentager dette mønster når de selv bliver voksne. Det følger dog ikke heraf at der er årsagssammenhæng (altså kausalitet) mellem de to ting. Som tvillingestudierne indikrerer, så ligger den virkelige sammenhæng og årsagsforklaring snarere i de personlighedstræk, som børnene har arvet fra deres forældre, end at de er vokset op i hjem med uro og skilsmisse.
VÆLG DEN RETTE JORD TIL DIN PLANTE
Når vi møder gamle venner, så genkender vi straks deres måde at være på. Og når du tænker på mennesker du har kendt hele dit liv, så vil du sikkert også komme frem til, at de stort set er som de altid har været. Det er fordi vores personlighed ikke ændrer sig meget igennem livet. Se bl.a Thomas og Chess.
Om end disse forskelle i personlighed kun udgør 1 %, så er de afgørende for vores liv og den måde vi bør leve det på. Har du ikke de genetiske forudsætninger for at blive en god skakspiller, så bliver du det aldrig. Er du venlig, åben og samvittihededsfuld så har du sikkert en stor omgangskreds, men du vil måske have en tendens til at blive udnyttet af andre. Og er du forsigtig og ængstelig, så vil et job som ambulancefører nok stresse dig mere end godt er.
Så når vi står overfor udfordringer, så skal vi overveje hvad vi kan ændre på. Og eftersom vores personlighed er meget stabil, så er vores bedste bud at ændre på vores miljø. Naturligvis kan vi til en vis grad ændre på uhensigtsmæssige og forvrængede tanker gennem ny viden og kognitiv adfærdsterapi, men vi er grundlæggende den vi er.
HVORFOR ER VI IKKE BLEVET LYKKELIGERE?
Verden er historisk set blevet et nemmere sted at overleve for homo sapiens. De første mennesker på den afrikanske savanne for mellem 200.000-300.000 år siden levede en noget barskere tilværelse end os. Den forventede livslængde var omkring 30 år og sult, sygdom, ulykker og voldelig død var aldrig langt borte. I det 21. århundrede - særligt i den vestlige verden - har vi fået styr på mange af de udfordringer, som de første jægere-samlere kæmpede med: Fødsler er ikke længere et livsfarligt projekt, vi spiser os mætte hver eneste dag, infektioner er ingen dødsdom og arbejdsskader relaterer sig snarere til en musearm end et fald fra en klippe, et slangebid eller en brækket lårbensknogle efter et spark fra en antilope, der ikke ville med hjem i gryden. Den nylige teknologisk udvikling har med andre ord frigjort os fra den farlige tilværelse, som evolutionen har installeret og fastholdt os i, næsten hele vores tid her på jorden.
Med de voldsomme fremskridt vi har oplevet er den nærliggende konklusion naturligvis, at homo sapiens er blevet en lykkeligere art: Mindre urolige for dagen i dag, mindre urolige for dagen i morgen, mindre urolige på den lange bane. Kort sagt en art, hvis tilværelse byder på mindre stress og mere glæde og overskud end tidligere. Paradoksalt nok lader det ikke til at være tilfældet. Tværtimod. Tager vi forskningen på området for gode varer, så føler vi os urolige og bekymrede som aldrig før. Faktisk lader der til at være en direkte proportionalitet mellem det tempo vores verden forandrer sig med og den uro, stress, angst og depression vi oplever inden for visse områder. Det virker næsten som om, at jo længere vi bevæger os væk fra “naturtilstanden” - på evolutionspsykologisk kaldet Environment of Evolutionary Adaptedness EEA - jo mere frustrerede (måske ligefrem ulykkelige) bliver vi inden for visse domæner af tilværelsen.
STENALDERHJERNE I DET 21. ÅRHUNDREDE GIVER OS UDFORDRINGER
En af årsagerne til dette er at vores samfund forandrer sig med hidtil uset hastighed. Det gør vi ikke, da genetisk forandring er en meget langsommelig proces sammenligned med miljømæssige forandringer. Resultatet er en stadig større kløft mellem det miljø vi er designet til at fungere i og det vi faktisk lever i. Om end mennesket er meget tilpasningsdygtigt, så gør denne designmæssige kløft det til tider svært for os, at forstå hvorfor vi tænker og handler som vi gør. Vi bliver fremmedgjorte overfor os selv. For selvom vi lever i det 21. århundrede, så er vores krop og hjerne stadig tilpasset til de udfordringer, der gjorde sig gældende i en jæger-samler kultur på den afrikanske savanne for 200.000 år siden. Kløften mellem det miljø menneskedyret er designet til at fungere i og det vi faktisk lever i betegnes som mismatch inden for evolutionspsykologien.
FORDI DET ER NATURLIGT SÅ ER DET IKKE NØDVENDIGVIS GODT
Så hvad kan vi gøre ved det? Vi kan naturligvis ikke ændre på millioner af års nedarvet programmering, men vi kan bygge en bro mellem fortid og nutid ved at forstå disse programmers indflydelse på vores liv og hvordan de spiller sammen med din unikke personlighed. Bare fordi noget er naturligt for mennesket, så betyder det ikke nødvendigvis at det er godt. Tværtigmod. En af de vigtigste læringer vi kan få fra at beskæftige os med evolutionspsykologien er at være opmærksom på nedarbejde tilbøjeligheder vi skal bekæmpe, så de ikke påvirker vores liv negativt.
Mismatch handler om manglende omstillingsevne til tidernes skiften. Altså om genetisk nedarvede dispositioner, der har givet succes i ét miljø, men ikke nødvendigvis gør det, når miljøet ændrer sig. Her kommer nogle eksempler på sådanne, som du sikkert kan nikke genkendende til.
OVERVÆGT
Mennesket er evolveret til at fungere i et miljø, hvor sult og manglende evne til at fylde fedtdepoterne op har været et grundlæggende livsvilkår. For at imødegå denne udfordring er vi gennem naturlig selektion præ-programmerede til at have en forkærlighed for fede og sukkerholdige fødevarer, fordi kød og modne frugter har været en værdifuld og knap ressource. I dag vælter vi os i billig pizza, slik chips og cola - og vi elsker det. Hvorfor? Fordi vi er programmeret til det.
Et centralt element i McDonalds succes er netop, at de tilbyder mad, der stimulerer hjernen gamle belønningscenter og ligesom alkohol og stoffer narrer den til at tro, at det er godt for os og forøger vores overlevelsesmuligheder. Dette fænomen beskrives af Robert Trivers som er nævnt tidligere i denne artikel som phenotypic indulgences, hvor man kaprer hjernens urgamle belønningssystem uden at levere varen. Smart med sådan et motvationssystem i et miljø, hvor sulten lurede lige rundt om hjørnet, og vi havde en meget fysisk betonet hverdag, hvor enhver mulighed for at fylde fedtdepoterne op måtte udnyttes. Ikke så smart i dag. Resultatet er da også at mere end 50% af den danske befolkning er overvægtige (Sundhedsprofilen 2017). Vi kan ganske enkelt ikke lade være med at spise mere end vi har behov for. Vil du vide mere om dette emne og hvad du kan gøre ved det, så lyt til The Pleasure Trap af Douglas Lisle.
STILLESIDDENDE ARBEJDE
Mennesket er bygget til at bevæge sig. Faktisk har vi 50-70 procent lavere risiko for tidlig død, hvis blot vi bevæger os 7500 skridt om dagen. Alligevel er det kun halvdelen af befolkningen der bevæger sig mere end de anbefalede 5 km om dagen. Studier estimerer at den jæger-samler livsstil vi er bygget til krævede at vi bevægede os mere end 20 km om dagen. Vi kender alle konsekvenserne af vores stillesiddende livsstil såsom overvægt, hjertekarsygdomme og ondt i ryggen.
DIAGNOSESAMFUNDET
Børn (og særligt drenge) er ikke evolveret til at sidde på deres flade dagen lang, lytte til en lærer og beskæftige sig med komplicerede hovedbrud, såsom at lære at læse (helt nyt i menneskehedens historie) eller abstrakte matematiske formler. Denne for vores art helt unaturlige, systematisk stillesiddende læringsform er en stor udfordring for mange børn med krudt bagi. Ophobet energi og virkelyst bliver fejlagtigt fortolket som destruktiv adfærd i en kultur, hvor al fysisk kontakt er et overgreb og de kære børn får klistret samtidsdiagnosen ADHD på sig.
FRILUFTSTERAPI
Vores stillesiddende livsstil er synonym med indendørs og det er ikke godt for vores psykiske velbefindende. En lang række studier dokumenterer nemlig hvordan naturen fungerer som et gigantisk terapirum, der øger glæden og fungerer som en fantastisk kur mod bl.a. stress, angst og depression.
Det er ikke så underligt set fra et evolutionspsykologisk perspektiv. Mennesket er bygget til at fortolke landskaber og ikke beton og uendelige og ukendte forsamlinger af mennesker. Undersøgelser viser da også at ophold i byområder og kontorlandskaber aktiverer hjerneområder, der er involveret i bearbejdning af truende og negative informationer, hvilket ikke er tilfældet når vi opholder os i naturen. Ligeledes mindskes stresshormonet kortisol i blodet når vi er i naturen, hjerterytme og blodtryk sænkes og der er højere aktivitet i alfa- hjernebølgerne, som associeres med signalstoffet serotonin, der øger vores lykkefølelse.
KUNSTIGT LYS OG SØVN
Siden 1878 hvor Thomas Edison opfandt det elektriske lys er menneskets naturlige søvnrytme blevet alvorligt udfordret. Det har bl.a. psykolog og professor i neurovidenskab Matthew Walker dokumenteret gennem en lang række undersøgelser.
Mennesker i dag sover anderledes end vores forfædre gjorde – og det er desværre ikke til nutidsmenneskets fordel. Forskellene opstår til dels fordi vi kan tænde elektrisk lys om aftenen og det slår direkte ned i vores produktion af søvnhormonet melatonon i hjernen, som ellers hjælper os til at styre døgnrytme. Og så har vi et samfund der er indrettet efter morgenmennekers (A-menneskers) døgnrytme, men faktisk er op mod 25% født med gener der gør at man sover og vågner senere i døgnet – ude af trit med samfundes indretning – og det giver helt konkret et konstant søvnunderskud fordi menesker med kronotybe B, som det hedder, får afbrudt søvnen inden de er færdige med at sove, dag efter dag. Derudover er der også en norm imod at tage en lur i løbet af dagen, som ellers ser ud til at være en del af vores indre døgrytme – kender du det med at blive søvnig ud på eftermiddagen?
En anden forskel er at mennesker i dag indtager koffein og alkohol, begge stoffer som påvirker vores søvn negativt både kvantitativt og kvalitivt. At alkohol er et godt sovemiddel er det værste gode råd! For det man oplever efter indtagelse af alkohol er ikke søvn, men derimod bedøvelse, som desværre slet ikke virker i vores hjerne som søvn gør.
Der er meget spændende at sige om søvn, om hvad der sker når vi sover og hvordan vores søvn reguleres, og så er den bare nødvendig for at have det godt mentalt og fysisk. Søvnproblemer er forbundet med en lang liste af kedelige ting, som depression, ulykker, stress, slagtilfælde, hjertekarsygdomme, infektioner, overvægt, demens, sukkersyge, uoplagthed og dårligt humør – så det er nok værd at finde ud hvordan vi får 7-9 timers god søvn, som er det der kan gøre forskellen.
STIMULI JUNKIE
Og så er der smartphonens indtog i vores liv, der i løbet af de sidste ti år fuldstændigt har ændret den måde vi er sammen med os selv og andre på. Et redskab der har udviklet os til digitale junkier, der hungrer efter det næste digitale fix af "lykkehormonet" dopamin, der udløses af de lokkende lyde, vibrationer eller røde cirkler, som driver os til at tjekke en uendelig mængde af uvedkommende beskeder, facebook-opdateringer, snaps, promoveringer, reklamer, tweets og nyheder døgnet rundt. Denne indre rastløse stimuli junkie - som allerede B.F. Skinners klassiske forsøg med rotter i 1950’erne viste - holder aldrig fri og giver os ingen fred til at dagdrømme eller koble fra. Og vi må sande, at ingen menneskelige relationer - selv ikke de, der betyder mest for os - kan konkurrere med den ubegrænsede og let tilgængelige dopamin, vores telefon tilbyder os.
LYKKE ELLER OVERLEVELSE
Verdenssundhedsorganisationen WHO peger på stress og depression, som en af de alvorligste sygdomsbyrder vi skal kæmpe med fremover. Tager vi pulsen på danskerne så viser det sig, at mellem 12-14% af den voksne befolkning - altså omkring 450.000 personer - oplever alvorlige symptomer på stress hver eneste dag (NFA 2018). I vores broderland Sverige står det ikke meget bedre til. Over en million svenskere får antidepressiv medicin (socialstyrelsen) og hver niende har en decideret diagnose.
På det eksistentielle plan, så er vores liv præget af en uendelig række af muligheder og valg, som kun ganske få nogensinde får styr på: Hvem er jeg og hvad skal jeg med mit liv? Skal jeg arbejde med teknik eller mennesker? Akademiker eller håndværker? Skal jeg bo i Danmark eller udlandet? I byen eller på landet? Religiøs eller ateist? Kernefamilie eller single? Liberal eller konservativ? Pop eller punk - ja i disse tider sågar også han, hun, hen, intetkøn og meget mere???
Nødvendigheden er ophævet. Vi er ikke enten jægere eller samlere med de talenter og styrker der har defineret vores roller inden for disse domæner. I stenalderlandsbyen var der behov for dig og der var mange tildelte roller. I dag er dit liv dit projekt og dit ansvar. Du kan med andre ord tro og gøre lige hvad du vil. Der er dog et lille krav, som lyder samstemmigt fra alle omkring dig, inklusiv dig selv: Dine valg skal gøre dig lykkelig. Det er altså ikke godt nok bare at overleve. Det gør de fleste i velfærdssamfundet. Du skal finde dig selv - din helt unikke, personlige og meningsfulde vej gennem tilværelsen. Findes der mon et større, mere udfordrende og potentielt mere stressende krav end det?
For evolutionen er ikke optaget af om vi er lykkelige, den er optaget af om vi overlever længe nok til at vi kan nå at reproducere os selv og støtte vores afkom i at gøre det samme. Mennesket er bygget som en problemløsningsmaskine, der hele tiden har fokus på hullet i taget og ikke på alt det der fungerer godt.
OMSTILLINGSPARATHED
Mennesket har ikke undergået markante psykiske eller fysiske forandringer i den tid vi har levet på kloden. Tog vi en vilkårlig person som levede for 100.000 år siden gav personen tøj på og arbejdede lidt med de sproglige kompetencer og for en god ordens skyld også en smule med manerer og personlig hygiejne, så ville denne person ikke skille sig væsentligt ud fra mængden. Tog den samme person en ordentlig skraber på 1000 år, mellem f.eks. 50.000 år siden og 49.000 år siden, så ville personen vågne op til et liv, som var meget ligt det personen forlod. Dagligdagen ville stadig bestå af jagt og indsamling og opdateringerne på våben, redskaber, teknologifronten ville være til at overse. Kravet om omstillingsparathed ville med andre ord være ganske lille.
Forestil dig nu at du blev transporteret 1000 år frem i tiden til år 3021. Hvordan ville livet mon se ud? Helt umuligt at udtale sig om med den hast vi forandrer verden med i dag. Blot 100 år frem er helt og aldeles ubegribeligt. Verden vil være en anden end den vi kender og alligevel kan vi alle sætte navn på mennesker, der kommer til at leve i denne verden.
Det tempokrav der stilles til omstillingsparathed og evnen til hele tiden at tilegne sig nye færdigheder har ingen sidestykke i menneskehedens historie. Det er en ny udfordring, der lade til at stressse og ganske meget.
DET VIGTIGSTE PSYKOLOGISKE SPØRGSMÅL
At forstå et mismatch er at forstå formålet med vores nedarvede programmer, hvilke tilpasninger de kommer til udtryk igennem og hvordan de påvirker vores adfærd. Det er kernen i evolutionspsykologien.
Nøglen til at forstå os selv er nemlig, at forstå formålet med vores tanker og den adfærd de genererer. Forestil dig at du så en proptrækker for første gang. Du ville kigger på dens underlige snoede form, de små tandhjul og gevindet der kan skrues op og ned og utvivlsomt være ganske mystificeret?!
Så snart nogen forklarede dens formål for dig og viste dig hvordan den fungerede, så ville dens udseende og design dog på et splitsekund falde på plads, som det mest naturlige i hele verden. Du ville forstå hvorfor den er snoet og ender i en spids og du ville ubesværet se sammenhængen mellem tandhjulene og vingerne der rejser sig, når man skruer på gevindet. Fuldstændig på samme måde er det med menneskets psyke. At forstå følelser og sindstilstande så som jalousi og depression, begynder med at forstå deres formål.
VORES FØLELSER ER ET NAVIGATIONSSYSTEM
Når vi gør ting der øger vores overlevelses- og reproduktive muligheder, så belønner hjernens signalstoffer dopamin, serotonin, oxytocin og endorfiner os. Vi føler os glade, stærke og værdsatte. Vores selvværd øges. Det er det vi kalder lykke. Lige omvendt forholder det sig når vi udsættes for oplevelser, der mindsker vores overlevelses- og reproduktive muligheder. Det er f.eks. når vi mister jobbet, kæresten er utro, gode venskaber går i stykker eller vi får mindre anerkendelse fra omgivelserne end vi mener at have krav på. Vores stressrespons aktiveres og vi reagerer med alt fra almen utilfredshed til vrede, raseri, jalousi, angst, skam og depression. Disse reaktioner skyldes ikke at vi har haft en dårlig barndom, manglet omsorg under opvæksten eller er psykisk syge. De skyldes at vi har - eller i al fald tror at vi har - et problem!
Både positive og negative følelser er helt naturlige og vigtige. For menneskets følelser er et ældgammelt signalsystem vi skal lytte til. Deres formål er at hjælpe os med at navigere, så vi kan løse de udfordringer vi står overfor. Ultimativt for at blive mere attraktive inden for domæner såsom karriere, venskab og kærlighed.
ANGSTEN FOR DYRET I SPEJLET
Selvom sex, status, konkurrence og partnervalg er omdrejningspunkter i dit og mit liv, så er disse emner bemærkelsesværdigt fraværende i den almene psykologi. Inklusiv de terapeutiske traditioner, der forsøger at hjælpe os til at blive så lykkelige som muligt.
Der er en lang række årsager til, som overordnet kan deles op i to kategorier: Den første, som i vid udstrækning afholder hovedparten af klodens befolkning fra at studere mennesket på baggrund af naturen, er religion. For hvis man mener at mennesket er skabt i Guds billede, så er det jo meningsløst at studere naturen for at forstå os selv. Og selvom de fleste troende gerne underkaster sig lægevidenskaben og derfor må krybe til korset og erkende at kroppen måske nok er en del af naturen, så fastholder de at vores bevidsthed/psyke - sjælen som de kalder den - ikke blot kan reduceres til algoritmer, der skal sikre vores overlevelse og reproduktion. For religiøse mennesker er psyken det der adskiller os fra alle andre levende væsener og derfor er mennesket ikke bare et dyr. For evolutionspsykologien derimod er mennesket blot et dyr som alle andre, der kan studeres og forstås udfra de biologiske principper der forener alt liv.
VI ER LIGE, MEN IKKE ENS
Den anden grund er idiologisk. For hvis der er genetiske forskelle mellem mennesker, forskel på mænd og kvinder og nedarvede programmer vi er tilbøjelige til at følge, så er vi ikke ens. Og er vi ikke ens, så betyder det at vi ikke har identiske forudsætninger. Det er ganske enkelt uretfærdigt - ja måske ligefrem et overgreb. For det betyder at selvom vi udligner alle socio-økonomiske forskelle mellem os, så er det alligevel ikke alle der har forudsætningerne for at blive verdensmester i skak eller 100 meter løb.
Den udbredte tendens til at reducere forskelle mellem mennesker til social omstændigheder er ganske uheldig. For det gør at det enkelte menneske bekæmper sin egen natur og føler sig magtesløs og ude af stand til at forbedre sin situation. Det leder til en helt misforstået berøringsangst over for evolution og Darwinisme Denne handler ikke om at du bare kan klare dig selv og kun den stærkeste overever. Tværtimod den handler om at anerkende at der er forskel på mennesker. For selvom vi modtager den samme undervisning i matematik, skak eller tennis, så bliver vi ikke lige gode. I stedet bør vi arbejde med at afdække den enkeltes talenter og styrke personen til at udvikle disse. Derfor bør al personlig udvikling tage personligheden med på råd.
PSYKOLOGI PÅ ET NYT GRUNDLAG
På trods af ideologisk og religiøs modstand, så har evolutionspsykologien alligevel revolutioneret vores forståelsen af mennesket siden 1990’erne med pionerer såsom John Tooby, Leda Cosmides Geoffery Miller, David Buss og Doug Lisle. Selvom det lyder helt vildt, så er det faktisk den eneste psykologiske retning, der har en forklaring på menneskets natur, der hænger sammen med de øvrige naturvidenskab så som astronomi, biologi, fysik, geologi og kemi. Evolutionspsykologien har det man med et fint ord kalder consilience, som er det mest fundamentale krav man må stille til noget der hævder at bygge på et videnskabeligt grundlag.
I begyndelsen handlede denne psykologiske revolution primært om at forstå de biologiske og psykologiske mekanismer, der driver vores tanker og adfærd på et overordnet videnskabeligt grundlag. Med nu er evolutions- psykologien imidlertid ved at finde vej ned fra trætoppene og ind i den kliniske psykologi. Her tilbyder den en ny og effektiv tilgang til at forstå os selv og hvordan vi kan arbejde med at optimere vores livsomstændigheder.
Klinisk evolutionspsykologi er veldokumenteret kognitiv adfærdsterapi, der bygger på den biologiske, neurologisk og psykologiske sammenhængskraft, som er samlet i evolutionspsykologien. Det er inden for dette forskningsområde at psykologien er i gang med at (gen)finde sig selv. For første gang på et tværvidenskabeligt grundlag.
Copyright © All Rights Reserved
