PERSONLIGHEDSTEST


Kend dig selv lød indskripsionen hugget i sten over indgangen til oraklet i Delhi for mere end 2500 år siden. At selvindsigt er helt centralt for at vi kan forstå os selv og nå vores mål er altså ikke nogen ny idé. Som et led i vores sparring vil jeg i reglen bede dig om at tage en personlighedstest. Du kan læse om personligheden her og tagen en test nederst på denne side. 


Det er en udbredt opfattelse at personligheden forander sig over tid. Denne opfattelse har vi for eksempel når vi møder Jimmy fra folkeskoleklassen 20 år senere. Dengang var han helt fremme i bussen og røg for meget hash. Med tiden havnede Jimmy i dårligt selskab, blev pusher og endte med at sidde inde for væbnet røveri, fordi han manglede penge til en hashgæld. I dag er han blevet pædagog og arbejder med at give gode råd til vrede unge mænd i Projekt udenfor. Hans liv er helt anderledes end da du kendte ham, men det betyder ikke at Jimmys personlighed har forandret sig. Det der har forandret sig er de cost benifit algoritmer hans hjerne foretager. Dengang var det spændende og smart at ryge hash og det dårlige selskab havde en magisk tiltrækningskraft på ham. Den strategi gav status og mange lommepenge i den pure ungdom. Jimmy kunne dog godt se at den strategi ikke ville føre noget godt med sig på den lange bane. Derfor sadlede ham om. I dag er han ikke kendt for at sælge hash, men anerkendt af sin dejlige kæreste og anerkendt af en flok unge mænd for sine pædagogiske evner og med en god historie om hvordan man kommer videre i livet. Forskellige miljøer - samme personlighed.


Personligheden er et overset fænomen. Det er den fordi man tidligere troede at den var et produkt af miljøet og derfor også kunne ændres gennem miljøpåvirkninger. Det er dog nu veldokumenteret, at personligheden er medfødt og ikke forandrer sig meget i løbet af livet. Derfor skal vi forholde os til den og gøre den til en aktiv og stabil medspiller i vores liv. Af den grund er personlighedstest et centralt værktøj i stenalderterapi (læs mere her).  


THE BIG FIVE 

Lige siden den græske antik, hvor lægen Hippokrates (ca. 460-370 f.Kr.) skelnede mellem fire temperamenter har vi forsøgt at forklare personlighedens karakter. I dag er den mest anerkendte tilgang The Big Five, som på dansk kaldes femfaktormodellen. Psykologen Gordon Allport (1897-1967) tog tilløb til denne personlighedstypografi i 1936, hvor han undersøgte 18.000 engelske ord, som han mente kunne bruges til at adskille det ene menneskes personlighed fra det andet. Gordon Allport fandt frem til 4.504 adjektiver, som han mente var dækkende for observerbare og relativt permanente træk hos mennesker. Fem overordnede personlighedstræk bruges indenfor The Big Five: Udadvendthed, Omgængelighed, Samvittighedsfuldhed, Anspændthed og Åbenhed. Disse personlighedstræk er dimensioner på en klokkekurve, og påvirker gensidigt hinanden. Hvor du ligger henne i forhold til normalfordelingen er helt afgørende for dit liv. 










 



TAG EN PERSONLIGHEDSTEST HER

Når du tager en personlighedstest så skal du prøve at være så ærlig som overhovedet mulig. Det er ikke en test du skal bestå, men en evaluering af dine personlighedstræk. Det handler altså ikke om hvordan du godt kunne tænke dig at være, men om hvordan du hudløst ærligt oplever dig selv. 


The Big Five Test